Landanlægget

Danmark kan producere voldsomt meget energi fra havvind, men det kræver, at vi ud over havvindmølleparker også bygger højspændingsstationer.

Havvindmøller producerer nemlig vekselstrøm, som er den strøm, der kommer ud af stikkontakterne. Men den type strøm er problematisk at sende ud i store mængder og over store afstande.  Derfor er det nødvendigt med højspændingsanlæg, som omdanner vekselstrømmen til jævnstrøm, som kan klare turen gennem de hundrede kilometer lange elkabler gennem Nordsøen eller Østersøen til fastlandet i eksempelvis Danmark, Tyskland eller Holland. Her kommer energiøer ind i billedet.

Energiøen skal huse en højspændingsstation, der er placeret tæt på havvindmølleparken. Det gør det muligt at udnytte havarealer langt fra forbrugerne og samtidig sende strømmen fleksibelt til de forbrugere og virksomheder, der har brug for den.

I Nordsøen skal der etableres en kunstig ø til at håndtere strømmen fra vindmøllerne. I Østersøen udnytter man, at Bornholm allerede ligger optimalt for havvind. Det giver bedst økonomisk mening i projektet. 

En højspændingsstation skal placeres på den sydlige del af Bornholm syd for Aakirkeby. Den samlede indhegnede område bliver 107 hektar stort. Inden for dette areal bliver der bygget på omkring 52 hektar. Størrelsen er dog stadig forbundet med en vis usikkerhed. 

De højeste bygninger i det samlede kompleks af anlæg vil være de bygninger, hvor omformningen af strøm foregår. De vil blive ca. 25 meter høje.

Landanlægget vil optage plads og kan tage udsigt, når det står klart. Der vil ikke være lugtgener. Opholder man sig lige ved siden af en transformer- eller omformerstation i det åbne land, er støjniveauet på cirka 80-90 dB(A). Det svarer til støjen fra motoren på en lastbil. Tæt ved bebyggelse vil man sigte mod lavest mulige støjniveau, og der vil blive etableret støjdæmpende foranstaltninger, så gældende støjgrænser overholdes. 

Den planlagte havvindmøllepark kommer til at producere langt mere strøm, end Bornholm skal bruge. En stor del af strømmen skal derfor videre til Sjælland og Tyskland. Det stiller krav til anlægget, som både skal kunne sende strøm til det bornholmske elnet og videre ud i verden. Det kræver et højspændingsanlæg, som består af: 

• Elektriske komponenter fritstående på terræn
• Elektriske komponenter i en eller flere bygninger som er max. 25 meter høje
• Lynfangsmaster på max. 25 meter
• Et hegn omkring hele anlægget af sikkerhedshensyn
• Regnvandsbassiner eller andet til håndtering af regnvand
• Lager- og servicebygninger til drift af stationen
• Afskærmende beplantning
• Evt. jordvolde eller anden form for terrænregulering. 

Kabler til ilandføring

For at føre strømmen i land fra havvindmøllerne til landanlægget er det nødvendigt at udlægge kabler. Den første strækning under havet, den sidste strækning over land. Derfor er landanlægget placeret så tæt på kysten som muligt for at undgå, at kablerne skal føres for langt over land. 

Der er udpeget muligt steder, hvor kablerne vil kunne føres i land under hensyntagen til dels kortest mulige afstand mellem møller og station - og til det lokale dyre- og planteliv. Der hvor kablerne skal føres i land, vil  arbejdsområdet have en bredde på ca. 30-40 meter. Det vil sige den bredde, hvor der vil være byggeplads undervejs, og hvor der efterfølgende vil være nogle restriktioner på anvendelsen af jorden hen over kablet. For hvert kabel vil den bredde, hvor der er restriktioner for brugen – også efter anlægsfasen - være på 7 meter.

Foto ovenfor: Tværsnit af et søkabel. BEOF
Foto til venstre: Sose strand. Destination Bornholm

Nedgravning af kabler over så lange afstande har naturligvis en indvirkning på det omkringliggende landskab. Især er vi opmærksomme på skader på flora og fauna. Det er heldigvis muligt at bruge skånsomme anlægsmetoder hvor landkabler kan etableres uden at grave, men ved en såkaldt styret underboring. Styrede underboringer efterlader ikke sår i vegetationen.