Bornholms grønne profil er ikke ny

Energiø Bornholm er et storstilet projekt, som vil tage mange år at realisere. Men Bornholm har længe været i gang med den grønne omstilling. Få overblik over processen og vejen hertil.

Foto: Destination Bornholm - Nikolaj Beyer

Bright Green Island

I 2008 vedtog man visionen om Bright Green Island – et bæredygtigt og klimavenligt ø-samfund, som skulle være CO2-neutralt i 2025 og fossilfrit i 2040. Derefter definerede man 8 bornholmermål for at opnå visionen. De 8 mål er inspireret af FNs 17 verdensmål og udviklet af en bred skare af bornholmere.

De 8 bornholmermål

1. Erhverv

Bornholm gør bæredygtighed til en god forretning

2. Fakta

Bornholm fører regnskab med sin grønne omstilling

3. CO2 neutral

Bornholm vil være et forbillede som et klimavenligt samfund

4. Mobilitet

Bornholm kører grønt på land

5. Boliger

Bornholm kobler bæredygtighed og boliger med kulturel identitet

6. Fødevarer

Bornholm er fyrtårn for bæredygtige danske fødevarer

7. Natur

Bornholm gør sin naturrigdom til en del af bundlinjen

8. Alle med

Når jeg er på Bornholm, er jeg en del af Bright Green Island

Fotos: BRK og Destination Bornholm - Semko Balcerski, Stefan Asp og Nikolaj Beyer

Fossilfri ø i 2040

Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte i januar 2021 Bornholms nye Energipolitik og

-strategi frem mod 2040. Energipolitikken skal sikre Bornholms grønne fremtid og være forbillede for grøn udvikling, grøn ansvarlighed og grøn økonomivækst. Med godkendelsen af Bornholms Energipolitik 2040 satte man et overordnet mål om, at Bornholm skal være fossilfri i 2040. For at nå dertil, skal Bornholm opnå CO2-reduktioner. Målene er ambitiøse og kræver en stor indsats fra alle øens aktører, når de skal nås. Det gælder for Bornholms Regionskommune, for de bornholmske virksomheder og for bornholmerne.

Bornholms 3 ambitiøse energimål

1

Stoppe brugen af fossile brændsler (olie og gas) frem mod 2040

2

Lave mere grøn strøm – herunder nye havvindmølleparker, flere solceller og reduktion af biomasse

3

Udnytte den grønne strøm ved at elektrificere vores samfund og lagre strømmen, så der er strøm, selv når produktionen er lav

Fotos: EcoGrid/Anders Beier samt BRK

EUs grønneste ø


Flere gange har Bornholm gjort sig bemærket med sine grønne indsatser - også ude i den store verden. Bornholm har således modtaget flere priser og anerkendelser for klima- og energitiltag. 

International anerkendelse af Bornholms grønne indsatser

RESponsible Island Prize

I 2020 blev Bornholm kåret som den ø i EU, der har den mest ambitiøse, bæredygtige energiudvikling. Prisen ”RESponsible Island Prize” hædrer øer, der gør et særligt stort arbejde for den grønne omstilling. Prisen er en anerkendelse af mange års dansk fokus på den grønne omstilling og ikke mindst til lokalsamfundene og borgerne, som på trods af økonomiske betingelser har besluttet - og gennem mange år holdt fast i - at gå foran i den grønne omstilling.

Bornholm og Samsø er kåret som EU's mest bæredygtige energiøer | Dansk Energi

EU Sustainable Energy Award

Energiprojektet EcoGrid vandt i 2016 EUs pris for Bæredygtig Energi. EcoGrid var et forskningsprojekt, der demonstrerede elmarkedet for fleksibelt elforbrug fra private hustande. I projektet fjernstyrede EcoGrid 1000 varmepumper og elradiatorer på Bornholm, for at apparaternes elforbrug udnyttedes optimalt i elsystemet. Projektet var et forskningssamarbejde mellem blandt andet Dansk Energi, DTU, IBM og Bornholms Energi & Forsyning

EcoGrid EU is winner of the EUSEW Award 2016 | EcoGrid.net

2012 Sustainia 100

I 2012 blev det bornholmske energiprojekt EcoGrid optaget på The Global Sustainia 100 list, som er en liste over 100 nytænkende løsninger fra hele verden for en grønnere og mere bæredygtig klode - baseret på FNs 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Listen skal være med til at inspirere andre globale aktører til at tænke i grønnere løsninger på blandt andet energi-udfordringer. 

Half a grid of wind | 2012 Sustainia 100 (side 83)

Ny epoke for dansk havvind

Regeringen indgik sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet den 22. juni 2020 Klimaaftalen for energi og industri, hvori beslutningen om etableringen af de to energiøer blev truffet. Energiøerne har til formål at sikre, at Danmark i de kommende år kan elektrificere flere dele af samfundet og samtidig bidrage til, at alle danske husstandes og virksomheders strømforbrug er dækket af grøn strøm. 

Aftalen indeholder desuden følgende initiativer:

  • Overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind

  • Fremtidens grønne teknologier: Power-to-X og fangst af CO2

  • Grøn omstilling af industrien

  • Støtte til biogas og andre grønne gasser

  • Energieffektiviseringer

  • Grøn omlægning af varmeafgifter

  • Fremme af udnyttelse af overskudsvarme

  • Udfasning af individuelle olie- og gasfyr

  • Grøn fjernvarme

  • Bæredygtighedskrav til biomasse til energi

  • Udvikling af bedriftsregnskaber i landbruget

  • Grøn transportpulje

  • Grøn transport

  • Grøn skattereform