Udstilling og rejs hjem-pizza som afslutning på Folkemødet

08-06-2023

Som afslutning på årets Folkemødet på Bornholm inviterer Energinet, Bornholms Regionskommune og Baltic Energy Island til rejs hjem-pizza og en rundvisning i udstillingen "Energy Island" i Rønne Gl. Elværk søndag den 18. juni.

 

De mere end 100 år gamle, fredede bygninger tegnet af arkitekt Anton Rosen danner rammen for en udstilling om energiøer og energiressourcer på Bornholm. 

 

Som en form for sluttet cirkel kan man her i Bornholms første elværk, som tilmed brugte overskudsvarmen til en offentlig badeanstalt, lære om Bornholms fremtidige energisystemer baseret på den ressource, vi har mest af: Vind. 

 

Ud over Baltic Energy Islands egen udstilling, vil det være muligt at opleve Bornholms Regionskommunes egen vandreudstilling "Vores energiø" om samfundspotentialer og øudvikling i kølvandet på Energiø Bornholm. 

 

Benyt anledningen til at se udstillingen, de smukke gamle lokaler og spis dig mæt inden turen går hjem fra Solskinsøen. 

 

Søndag den 18. juni kl. 10-14 i Rønne Gl. Elværk, Lille Madsegade 34, 3700 Rønne. 

BORNHOLM - VERDENS FØRSTE ENERGIØ

 

Ved etableringen af energiøen i Østersøen i 2030 bliver Bornholm verdens første energiø og knudepunkt for intelligent grøn energi.

Etableringen kommer til at skabe værdi for Bornholm og bornholmerne og både tekniske og energimæssige samt job-, uddannelses- og samfundsmæssige muligheder.
Læs mere her

Læs mere her: