En sidste chance for at se arkitekternes udstilling
02-02-2023
Torsdag aften d. 2. februar mødtes vi endnu engang til en dialog om fremtidens højspændingsanlæg på Bornholm. Arkitekter, ingeniører og politikere stod klar til at møde borgerne og lytte til gode idéer.
Bornholmerne har haft muligheden for at præge processen for udformning og indpasning af det store anlæg,gennem to workshops arrangeret af Arkitema og Energinet. Energinet er bygherre på det kommende anlæg, og Arkitema er det arkitektfirma, der skal tegne anlægget.
På første workshop i december var der frit spil for input og idéer til landanlæggets udseende og plads i landskabet. Ved denne anden workshop havde arkitekterne skabt skitser og idéoplæg baseret på input fra første workshop. Deltagernes input og idéer fra i aftes vil indgå i det videre arbejde med udformning og indpasning af anlægget syd for Åkirkeby.
Missede du workshoppen og vil du gerne se udstillingen?
Så får du en sidste chance, når workshoppens udstilling udstilles i Bornholms Regionskommune på Snorrebakken 66 indtil tirsdag den 7. februar. Der er åbent kl. 9-16 (fredag 9-12.30).
Efter tirsdag bliver udstillingen taget ned og arkitekter og ingeniører arbejder videre med udformningen baseret på bornholmernes input.
Arkitema og Energinet præsenterer resultatet til et åbent arrangement 20. marts.
Hold øje med hjemmesiden her for mere information om det.
BORNHOLM - VERDENS FØRSTE ENERGIØ
Ved etableringen af energiøen i Østersøen i 2030 bliver Bornholm verdens første energiø og knudepunkt for intelligent grøn energi.
Etableringen kommer til at skabe værdi for Bornholm og bornholmerne og både tekniske og energimæssige samt job-, uddannelses- og samfundsmæssige muligheder.
Læs mere her